
Matematik og databehandling: Installationsvejledninger
Installationsvejledningerne findes også bagest i Noter om R og
Noter om Regneark.
Som du nok ved
(se
her)
forudsætter undervisningen på KU-LIFE, at du har en bærbar computer.
Undervisningen
i "Matematik og databehandling" er endvidere baseret på, at du INDEN den anden
kursusdag torsdag 28/8 har installeret det gratis program "R".
Senere i kurset får du endvidere brug for et regnearksprogram. Hvis du ikke
har Excel, kan du vælge at installere det gratis OpenOffice, som
indeholder et regnearksprogram.
Sådan installerer du R
Hjemmesiden for R er http://www.r-project.org/ hvorfra
man kan hente den nyeste udgave af R, samt manualer, ekstra pakker
osv.
R findes til Windows, Mac OS X og Linux.
Gør sådan her for at installere R under Microsoft Windows:
- Hent installationsfilen R-2.7.1-win32.exe og vælg at
gemme den på disk (fx Skrivebord). Filen er på cirka 30 MB.
(Alternativt kan du bruge det officielle websted: Gå
til http://cran.r-project.org/.
Klik på Windows under Download and
Install R. Klik på base. Klik på
R-2.7.1-win32.exe og vælg at gemme den på disk (fx Skrivebord).
I filnavnet er "2.7.1" versionsnummeret for R; denne del af
navnet vil altså ændre sig når der kommer nye versioner af R.)
- Dobbeltklik på den nye skrivebordsikon
R-2.7.1-win32, når download er færdig.
- Vælg
Dansk, acceptér licensen, vælg
Brugerinstallation og acceptér alle de foreslåede
indstillinger.
- Når installationen er slut kan du slette
R-2.7.1-win32.exe fra disken.
Sådan installerer du OpenOffice
Hjemmesiden for OpenOffice er http://www.openoffice.org/
hvorfra man kan hente den nyeste udgave af OpenOffice samt
vejledninger osv. Den danske udgave hentes nemmest fra http://da.openoffice.org/.
OpenOffice findes til Windows, Mac OS X og Linux.
Gør sådan her for at installere dansk OpenOffice under Microsoft
Windows:
- Hent installationsfilen OOo_2.4.1_Win32Intel_install_da.exe
og vælg at gemme installationsfilen på disk, fx på Skrivebord.
Installationsfilen er på godt 113 MB.
(Alternativt kan du bruge det officielle websted:
Gå til http://da.openoffice.org/. Klik
på Windows under Hent Dansk
OpenOffice.org og vælg at gemme installationsfilen på
disk, fx på Skrivebord.)
- Dobbeltklik på den nye skrivebordsikon
OOo_2.4.1_Win32Intel_install_da, når download er
færdig.
- Acceptér licensaftalen, indtast kundeinformation (om dig selv),
vælg
Komplet installation.
- Når installationen er slut kan du slette
OOo_2.4.1_Win32Intel_install_da fra disken.
Morten Larsen
(ml@dina.kvl.dk)
2008-08-19